HJÆLP OG STØTTE TIL VOKSNE OG BØRN MED AUTISME & ADHD
Med baggrund i over 15 års samarbejde med autistiske mennesker, hjælper jeg dagligt autistiske og ADHD børn og voksne med at leve et meningsfuldt liv i trivsel og turde håbe og drømme om fremtiden. Hos mig finder du et udvalg af forskellige tilbud, der alle kan hjælpe dig i hverdagen:
MENINGSFULD HVERDAG
Sammen skaber vi holdbare løsninger på dine udfordringer, så du kan udnytte dine ressourcer til at leve et meningsfuldt liv.
HVAD?
Meningsfuld Hverdag er en løbende støtte, der hjælper dig med at få en større forståelse for dig selv, hvordan du tackler de udfordringer du møder i din hverdag og hvordan du indfrier de ønsker du har til fremtiden.
HVORFOR?
Autisme og ADHD har indflydelse på alt hvad du tænker og gør. Det kan skabe mange forskellige udfordringer i hverdagen, både i den sociale og private sfære. For at lære at tackle dine udfordringer, er det vigtigt at du kender dine motivationer og ressourcer - altså, hvad driver dig og hvad kan du.
At kende dine motivationer og ressourcer giver dig mulighed for at tilpasse omgivelserne og lære måder at håndtere dine udfordringer på. På den måde kan du opbygge en hverdag, hvor du bruger din energi på at opfylde dine behov og ønsker for livet. Jo bedre du kender dig selv, desto mere vil du opleve at være i kontrol og kunne udnytte dine ressourcer til at få et meningsfuldt liv.
HVEM?
Forløbet er relevant for dig, der har Autisme, ADHD eller andre udfordringer, der påvirker din dagligdag.
HVORDAN?
Vi samarbejder gennem samtaler, visualisering, ændringer i dine omgivelser samt hjælpemidler. Forløbet tilpasses dig og vi evaluerer og justerer undervejs, så vi er sikre på, at samarbejdet giver mening for dig. Det gælder både ift. hvem der skal deltage, indhold og måden vi samarbejder på. Forløbet kan afkortes eller forlænges løbende, alt efter behov.
HVOR?
Jeg kommer helst hjem til dig eller mødes med dig et andet sted hvor du føler dig tryg. Min erfaring er, at transport og at skulle være i ikke-vante omgivelser tager meget energi – energi der er bedre brugt i vores samarbejde. Hvis du er mere komfortabel med at mødes hos mig, har jeg et kontor i Silkeborg.
PRIS
Timepris
Kørsel pr. km*
Kørsel pr. time
* Justeres årligt i henhold til statens gældende takster for kørsel
1.050 kr.
3,79 kr.
525 kr.
sensorisk profil
Jeg skaber et overblik over, hvilke stimuli der overvælder dig og hvilke input der giver dig energi.
HVAD?
En Sensorisk Profil er en oversigt over, hvordan sensoriske stimuli påvirker dig i din hverdag. Den indeholder derudover forslag til, hvordan du kan få flere af de stimuli, der giver dit nervesystem ro og færre af de stimuli, der overvælder dig.
HVEM?
En Sensorisk Profil er relevant for dig, der har Autisme, ADHD eller oplever daglig overvældelse eller ubalance, grundet sansestimuli.
HVORDAN?
HVORFOR?
Vi bruger vores sanser hele tiden og derfor skaber de en stor del af vores daglige virkelighed. Sanserne er dem der gør, at vi f.eks. kan føle på huden, mærke bevægelse i muskler og led, holde balancen, høre, se, osv.
Mennesker har forskellige måder at sanse på, ligesom vi har forskellige fingeraftryk.
Mennesker med autisme og ADHD sanser ofte anderledes end mennesker uden. Jeg tilbyder Sensorisk Profil for at hjælpe dig med at skabe overblik over, hvordan sanseindtryk påvirker dig i din hverdag.
Jeg udarbejder din Sensoriske Profil gennem en 2 timers samtale hjemme hos dig. I samtalen stiller jeg dig 60 spørgsmål omkring sansepåvirkninger fra din hverdag. På baggrund af vores samtale udarbejder jeg din Sensoriske Profil, som er et dokument, der giver dig et overblik over dine sansepåvirkninger samt muligheder for tilpasning i din hverdag. Når profilen er færdig, gennemgår vi den sammen og jeg skaber et visuelt overblik over din profil og forslag til indsatser.
HVOR?
Jeg kommer helst hjem til dig, da jeg får meget ud af at se, hvad du omgiver dig med. Samtidig er du tryg og skal ikke bruge ekstra energi på transport og ikke-vante omgivelser. Min erfaring er, at transport og at skulle være i ikke-vante omgivelser tager meget energi – energi der er bedre brugt i vores samarbejde. Hvis du er mere komfortabel med at mødes hos mig, har jeg et kontor i Silkeborg.
PRIS
Udredning, Rapport og Overlevering
Kørsel pr. kilometer *
Kørsel pr. time
* Justeres årligt i henhold til statens gældende takster for kørsel
7.200 kr.
3,79 kr.
525 kr.
SENSORISK DIÆT
Et personligt program, der kan reducere eller afhjælpe sensorisk intolerance.
HVAD?
En Sensorisk Diæt er målrettet mennesker der ikke tåler stimuli på en eller flere sanser. Den Sensorisk Diæt er et personligt sammensat program af sensoriske stimuli og aktiviteter, der øger din tolerancetærskel. Diæten består bl.a. af dyb trykbørstning, efterfulgt af ledkompression. Dette kaldes Wilbarger Programmet.
HVEM?
En Sensorisk Diæt er relevant for dig, der har Autisme, ADHD og/eller oplever at være begrænset i at udføre dagligdags aktiviteter, som f.eks. bad, påklædning, tandbørstning o.lign. pga. sensorisk intolerance.
HVORDAN?
HVORFOR?
Jeg tilbyder Sensorisk Diæt for at hjælpe dig med at øge tolerancen for de sansepåvirkninger, som du i det daglige oplever som ubehagelige, stressende eller overvældende. Klinisk erfaring har vist, at både børn og voksne kan øge deres sensoriske tolerance ved jævnlig brug af Sensorisk Diæt og Wilbarger Programmet. Dette vil i det daglige betyde, at du bedre kan tolerere sanseindtryk og øge din evne til at deltage i aktiviteter og sociale sammenhænge.
Når jeg laver en Sensorisk Diæt, arbejder jeg ud fra Wilbarger Programmet. Det består af tre trin:
1. Gennem et interview udreder jeg, hvilke sansebearbejdningsmønstre der påvirker dig i din hverdag.
2. På baggrund af vores samtale hjælper jeg med at afklare og komme med forslag til hvordan en Sensorisk Diæt kan se ud i det daglige.
3. Sidst præsenterer jeg dig for Wilbarger Metoden, som består af trykbørstning og ledkompression, og lærer dig hvordan du selv udfører øvelserne hjemme.
HVOR?
Jeg kommer helst hjem til dig eller mødes med dig et andet sted hvor du føler dig tryg. Min erfaring er, at transport og at skulle være i ikke-vante omgivelser tager meget energi – energi der er bedre brugt i vores samarbejde. Hvis du er mere komfortabel med at mødes hos mig, har jeg et kontor i Silkeborg.
PRIS
Prisen fastlægges altid på basis af dine behov, ønsker og forudgående udredninger. Kontakt mig nedenfor eller per telefon, så kan jeg give dig en konkret pris.
Timepris
Kørsel pr. kilometer *
Kørsel pr. time
* Justeres årligt i henhold til statens gældende takster for kørsel
1.050 kr.
3,79 kr.
525 kr.
EASI PROFIL
En samling af tests, der giver et overblik over barnets evne til at bearbejde og samordne sanseindtryk.
HVAD?
EASI står for Evaluation in Ayres Sensory Integration.
EASI er udviklet til at undersøge sanseintegration og bearbejdning af sansestimuli hos børn mellem 3-12 år. EASI består af en række tests, der undersøger vigtige funktioner, der viser om barnet har sanseintegrations-forstyrrelser, der forstyrrer læring, adfærd eller deltagelse.
HVORFOR?
Sanseintegrations-forstyrrelser påvirker alt hvad barnet gør, negativt. Dette har store konsekvenser for den daglige trivsel.
Når jeg, ved hjælp af EASI Testen, kortlægger sanseintegrations-forstyrrelser i hverdagen, giver det mulighed for, gennem træning, at støtte barnet på de rette områder, så den daglige trivsel forbedres.
HVEM?
En EASI test er udviklet til børn mellem 3-12 år, der oplever udfordringer med almindelige dagligdags aktiviteter, som f.eks. at sidde stille, deltage i leg, skrive o.lign.
HVORDAN?
EASI sessionerne består af en række fysiske tests, der alle har til formål at afdække sanseintegrationsforstyrrelser på tværs af alle sanserne.
På baggrund af testene udarbejder jeg en EASI profil, som vi sammen gennemgår ved overlevering.
HVOR?
Jeg kommer helst hjem til barnet, da jeg får meget ud af at se, hvad barnet omgiver sig med. Samtidig er barnet trygt og skal ikke bruge ekstra energi på transport og ikke-vante omgivelser. Min erfaring er, at transport og at skulle være i ikke-vante omgivelser tager meget energi – energi der er bedre brugt i vores samarbejde. Hvis I er mere komfortable med at mødes hos mig, har jeg et kontor i Silkeborg.
PRIS
Prisen fastlægges altid på basis af dine behov, ønsker og forudgående udredninger. Kontakt mig nedenfor eller per telefon, så kan jeg give dig en konkret pris.
Timepris
Kørsel pr. kilometer *
Kørsel pr. time
* Justeres årligt i henhold til statens gældende takster for kørsel
1.050 kr.
3,79 kr.
525 kr.