top of page

Til dig, som ønsker et selvforståelsesforløb:

Hvad skal vi samarbejde om?
At du får en større forståelse for dig selv, de udfordringer du møder i din hverdag og de ønsker du har til fremtiden.


Hvordan samarbejder vi?
Vi samarbejder gennem samtaler. Forløbet tilpasses dig og vi evaluerer og justerer undervejs, så vi er sikre på, at samarbejdet giver mening for dig. Det gælder både ift. hvem der skal være en del af samarbejdet, indhold og måden vi samarbejder på.  


Hvorfor?
En autistisk hjerne arbejder på en anden måde end en ikke-autistisk hjerne. Selvom der er neurologiske ligheder mellem autistiske hjerner, så kan det være forskelligt hvordan autismen kommer til udtryk og hvilke udfordringer og ressourcer du har. Autisme er gennemgribende og har derfor indflydelse på alt hvad du tænker og gør og det er derfor vigtigt at kende dine stærke og svage sider. Det giver mulighed for at tilpasse omgivelserne og lære måder at håndtere dine udfordringer på.

Hvor?

Jeg vil helst komme hjem til dig eller mødes et andet sted hvor du føler dig tryg. Min erfaring er, at transport og at skulle være i ikke-vante omgivelser tager meget energi – energi der er bedre brugt i samtalen. Jeg har et kontor i Silkeborg, hvis du hellere vil på tur.

 

Hvornår?
Vi aftaler og planlægger et forløb, når vi mødes første gang. Vi taler om, hvem der skal deltage, antal møder og laver en plan med datoer for forløbet.

Hvor længe?
Møderne er af to timers varighed pr. gang, og vi aftaler på første møde, hvor mange gange forløbet skal være, og hvor lang tid der går imellem vi mødes.


Hvem?
Til det første møde aftaler vi hvem der skal deltage ud over dig og mig. Det er selvfølgelig også helt ok, hvis ikke du ønsker, at der skal deltage andre end os.


Hvorhen?
Målet er at du får en større opmærksomhed på dine styrker og vi sammen finder gode måder at håndterer dine udfordringer på. Jo bedre du kender dig selv, desto mere vil du opleve at være i kontrol og kunne udnytte dine ressourcer til at få et meningsfuldt liv. 

bottom of page